Title: Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding
Author: Flor, Christian
Language: Danish
As this book started as an ASCII text book there are no pictures available.


*** Start of this LibraryBlog Digital Book "Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding" ***


public domain material made available by Google Books.



Afskriverens bemærkninger: Denne bog er oprindelig trykt med
frakturskrift; i nedenstående tekst er _ brugt til at angive
antikvaskrift, mens symbolet ~ er brugt til at angive
s p a t i e r e t tekst. Originalteksten skelner ikke mellem
stort I og J, og ved angivelse af initialer har det derfor
sjældent været muligt at skelne. Nedenstående tekst anvender
I. i sådanne tvivlstilfælde.



 Beretning
 om
 Folke-Høiskolen i Rødding

 af

 C. Flor,
 Professor.


 Med tvende Steentryk.


 Kjøbenhavn.

 Trykt hos J. C. Scharling.

 1846.



Den høiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i
Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om
Folke-Høiskolen i Rødding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med
dens nuværende Tilstand og tidligere Skjæbne. Ligesaa fuldt som jeg
erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og
allene skyldes, at Høiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette
Ønske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at
underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Læreanstalts
Virksomhed, til hvis Grundlæggelse og Vedligeholdelse den største
Deel af deres Bidrag ere anvendte.

Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Følger, har en
besværlig Fødsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde
siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde,
altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Høiskolen i Rødding komme
til at bære rige og herlige Frugter; thi det varede længe inden den
kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede
havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Nøiere herom, kunde
vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne
Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne
Henseende at levere udførligere Meddelelser, saa afholde dog flere
gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor
Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at
Alt, hvad der bliver sagt, skal være sandt.

    Rødding Høiskole i Marts 1846.
                                                Flor.



Høiskolen i Rødding er ikke den først paatænkte Høiskole her i
Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Præster og
Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i
Meolden stod, en Indbydelse til at oprette »en Dansk Høiskole i
Sønderjylland«. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine
Grundprinciper temmelig overeens med den for Rødding-Høiskole, vilde,
som mere lig det Sædvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang
hos Publikum, og maaskee havt færre Vanskeligheder at kæmpe imod end
den herværende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal
var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvækkelse, og disses
Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den,
som de gjorde det mod Rødding-Høiskole. Ifølge Planen vilde den
projecterede Høiskole omtrent blive det, som man sædvanlig tænker sig
ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde være saare ønskeligt at
flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den
Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig
Leilighed til at realisere en større og mere omfattende Idee om en
national Folke-Høiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af
at faae iværksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at
splitte Kræfterne, stille den ene i Bero, og prøve paa den vigtigste,
om endog vanskeligste, først. Da derfor den »Slesvigske Forening«
havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en større
Folke-Høiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelæste den i en
Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes
aftrykt i »Dannevirke« for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede
at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald
hos det større Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre
for aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv
Nationalitetssagens og Forfatterens nøiere Venner frygtede for, at
den var for chimairisk og uudførlig i Virkeligheden. Ikke destomindre
lovede den Kjøbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters
Fremme i Nord-Slesvig at ville understøtte Høiskole-Sagen med et Laan
af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang
Tid. Den Slesvigske Forening udnævnte imidlertid i en Forsamling den
17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmænd Hans Nissen,
Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjøbe en
passende Gaard og ellers foretage alt det Fornødne til Sagens Fremme.
Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nærmere til »et
Udkast til Indretningen af en Folke-Høiskole i Nordslesvig«, (aftrykt
i »Dannevirke« for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt en
gunstigere Bedømmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee bedre.
De tre ovennævnte Gaardmænd indgave nu i den Slesvigske Forenings
Navn en allerunderdanigst Ansøgning til Hans Majestæt om at maatte
oprette en Høiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjøbte de i
Vinterens Løb en Gaard af Krigsassessor Kjær i Rødding By for 12,000
Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at
denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for
isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme:
Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri
Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske
Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen
anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans
Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem
man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt
imellem Øst og Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to
Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde
indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens
Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar
1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede
Gaardkjøb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende
Høiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel
Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor
Schøler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau,
Gaardmand i Sommersted, Landvæsenscommissair Knudsen i Forballum og
Smidt, Eier af Kjær Mølle. Disse maatte nu først og fremmest være
betænkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres
Valg faldt paa Cand. i Theol. J. Wegener, som flere af Directionens
Medlemmer personlig havde lært at kjende ved Skamlingsfesten, og som
opholdt sig som Huuslærer hos Provst Plesner paa Langeland, og man
aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som
bragte Directionen til at foretrække ham for enhver anden af dem, den
kunde tænke paa: hans varme og stærke Følelse for Fædreland og
Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Høiskoles Vigtighed og for
Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange
Betænkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjære
Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fædrelandets
Tjeneste, men om han vilde være istand til at opfylde dets store
Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for
saavidt hjulpen, især da ogsaa den anden Lærer blev antagen, Cand. i
Theol. Müller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det
Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestæt til at
oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde
blive os nægtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H.
M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Høiskole i det
nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad
Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes
da, at Høiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.

Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Løb
Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa
paa Høiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det nægtedes de
dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stændersalen som de
tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte
Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte
Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtløftige
og dog resultatløse Undersøgelse om denne Extracts Forfatterskab; den
overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til
at oprette Høiskolen kom, skjøndt kort tilforn Oprettelsen af en
Slesvigholstensk Høiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget --
alt Dette og meget Andet nedslog i høi Grad de dansksindede Bønders
Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhøieste Regjering
imod sig, vilde al Modstand være forgjæves, og, med Bondestandens
naturlige Forkjærlighed for Fred og Ro, bleve de trætte og kjede af
den bestandige og frugtesløse Kamp imod det antidanske Parti, trak
sig tilbage hver til Sit, og opgave at tænke paa Andet end deres egne
Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke
gunstige for Høiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig
selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare
adspredte omkring i Landet, ingen i Nærheden af Rødding, og følte kun
liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den
19de October ankom til Rødding, maatte han vistnok strax fornæmme, at
her skulde hans Kjærlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at
give sig i Kampen for den, sættes paa den alleralvorligste Prøve. Men
han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Høiskolen til den
fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tænke; men han gjorde hvad han
formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid
ankom til hans store Trøst ogsaa Hr. Müller, i hvem han fandt en
kjærlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld
Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at være.

Endelig skulde Høiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange
Elever der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 _à_ 6 havde meldt
sig, og da det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at
afholde Enhver fra at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig
20 Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Løb kom to til).
Foruden disses Fædre og Formyndere vare ogsaa endeel af den
Slesvigske Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den
store Læsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en
Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt
Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der
holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi
Grundstenen syntes dog nu at være lagt til det nye aandelige
Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig
gjøre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og Øvelserne
begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lærer, _Cand. theol._ Müller
søgte nu at gjøre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en
usædvanlig Opgave, de havde at løse, thi Eleverne vare saare
forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over
Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbørligt Hensyn
til Elevernes hidtilværende Stilling og Dannelse, fulgte det af
Høiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjøre
Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for
høit og for fremskridende for de ringere. Høiskolen beholdt desværre
Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og
Forældrenes Kjærlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu
her i Nord-Slesvig disse skjønne levende Mindesmærker om sin
Virksomhed friske og usvækkede, ligesom han heller ikke kan faae
Rødding-Høiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den
forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev
gjort ham om et betydeligt Præstekald, troede han ikke at turde
afvise, da Erfaringen allerede havde lært ham, at hans af Naturen
svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke længe vilde kunne holde
ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede
ogsaa i sin nye Stilling at kunne være Høiskolen til mangfoldig Gavn.

Der skulde altsaa søges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man
maatte næsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og
vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i
aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af
Savn og Besværligheder, og tilbød Intet af det man kalder
Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort
sagt aldeles Intet uden for Den, der følte Drift til at arbeide i
Patriotismens og Menneskekjærlighedens Tjeneste, og betragtede
Høiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen
kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at træde ind i en
saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et
saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde
blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller træt af den
daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den
Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrøvelige Følger. Da
besluttede Prof. Flor som Den, der følte, at han var nærmest til at
gjøre Alt for at frelse Høiskolens Existens, at opgive sin Stilling i
Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rødding og overtage
Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt
ordnet, at Høiskolen kunde ansees for at have overstaaet de største
Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilværelse. Comitteen i
Kjøbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde
indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjøre Alt hvad der stod i
dens Magt for under disse Omstændigheder at opretholde det begyndte
Værk. Han søgte derfor og erholdt af Hans Majestæt allernaadigst sin
Afsked.

Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig
antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling
af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men
ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for
en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa
Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde
opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned
som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde
og dygtige unge Naturforsker, _Dr. phil._ Poulsen, som i Udlandet
særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til
Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin
Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen.
Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin
Understøttelse ved at skjenke os Apparater til et Beløb af 200
Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket
Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private
Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.

Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft
og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om
Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde
overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren.
Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10
Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en
ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.

Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i
Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end
nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By,
hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere
Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til
dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den
Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der
maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes,
saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og
Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især
da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender.
Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret
vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den
Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for
Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset,
beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa
vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle
Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort,
deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige
Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette
deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i
Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa
længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da
det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens
Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det
Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en
trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og
vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover,
ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf
lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at
anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de
ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor
en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont,
og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til
Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen
heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker
deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en
tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa
Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden
kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger
savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne,
om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan
begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten
faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om
Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.

For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem
bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har
givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke
har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin
Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og
at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi
ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer,
men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med
Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den
læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget
Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil
maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men
Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet
sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid
kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig
fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det
Sædvanlige.

Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet
Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om
Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.

Den første Vinter vare alle Eleverne, 20-22 samlede i een Klasse, og
vare følgende:

  1) ~N. Staal~, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.
  2) ~P. Skau~, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.
  3) ~P. M. Sørensen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.
  4) ~Fr. Møller~, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.
  5) ~H. P. Bramsengaard~, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.
  6) ~J. J. Møller~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
  7) ~N. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
  8) ~S. A. Smidt~, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.
  9) ~P. Arnkiel~, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.
 10) ~B. Refslund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter
        Paaske).
 11) ~H. I. Bergholdt~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
 12) ~A. Lorentzen~, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.
 13) ~P. Raun~, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.
 14) ~C. E. Ravn~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
 15) ~Th. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
 16) ~I. Boisen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
 17) ~C. Lund~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
 18) ~N. Nissen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
 19) ~S. Lund~, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
 20) ~I. P. Appel~, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.
 21) ~M. N. Møller~, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.
 22) ~M. Gundersen~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved
        Fastelavn).

Timetabellen for Ugen lød saaledes:

 Fædrelandshistorie                         4 Timer.
 Verdenshistorie                            3   "
 Geografi                                   3   "
 Forstandsøvelser (moralske, psychologiske
 og statistiske Gjenstande mundtlig og
 skriftlig behandlede)                      4   "
 Dansk                                      6   "
 Tydsk                                      2   "
 Naturhistorie                              3   "
 Geometri                                   2   "
 Tegning eller Ridsning                     4   "
 Regning                                    2   "
 Gymnastik                                  4   "
 Sang (foruden Løverdag Efterm.)            2   "

Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i
det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og
mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik
og blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette
sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at
foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.

Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af
Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel
i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der
forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik
naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og
det nye Lærerpersonale.

Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:

om Formiddagen:

 Theoretisk Landvæsen             8 Timer.
 Physik                           2   "
 Geographi                        2   "
 Historie og Statistik            6   "
 Dansk                            6   "

om Eftermiddagen:

 Arithmetik og Regning            4 Timer.
 Geometri                         2   "
 Tegning                          3   "
 Tydsk                            3   "
 Dansk                            2   "
 Gymnastik (Svømning)             4   "
 Sang foruden Løverd. Eft.        2   "

Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis
til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori
Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at
_Dr._ Poulsen var ankommen, ansattes:

 Theoretisk Landvæsen             8 Timer.
 Physik                           2   "
 Geographi                        2   "
 Historie og Statistik            4   "
 Dansk                            4   "
 Arithmetik og Regning            4   "
 Geometri                         2   "
 Botanik                          4   "
 Tydsk                            4   "
 Gymnastik eller Svømning         4   "
 Sang (foruden Løverd. Eft.)      2   "

og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for
Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.

Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have
nogen almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste
Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig
og lære at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over
Høiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7-8
Al. bred, og paa sit Dybeste 2-3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule
Vand og det Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik
Hr. Müller samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det
ufordeelagtige Veir, lært at svømme, hvorom de virkelig paa en
Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden
Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de
Forandringer, som skulde foretages med Læsetimerne, efterat _Dr._
Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom,
svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for
Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det første ikke kunde
undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om
Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske
ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage høre, om
de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede
faaet de botaniske Timer saa kjære, at Talen ikke mere var om at
opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I
Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og
Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde
fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor
leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et Par svenske Viser
de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups
Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette gjorde han
og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af Svensk
Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf Høiskolen
eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om Aftenen for dem
af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt og hørte paa med
saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at
fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke været dertil.

Indeværende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November.
Skolen besøges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev
de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede
inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende.
Følgende nye kom til:

 12) ~F. Wind~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
 13) ~I. Riis~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.
 14) ~P. Jacobsen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.
 15) ~P. Roost~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.
 16) ~P. L. Møller~, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.
 17) ~Jep Chr. Wilfang~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.
 18) ~B. Mikkelsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
 19) ~H. I. Jensen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
 20) ~I. G. Wilfang~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
 21) ~H. C. Clemmensen~, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.
 22) ~N. Jepsen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
 23) ~C. Thomsen~, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.
 24) ~C. F. Buch~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
 25) ~F. E. Anker~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
 26) ~C. Juul~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
 27) ~P. Johansen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
 28) ~M. Brorsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
 29) ~P. M. Winther~, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.
 30) ~I. A. Tonnesen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
 31) ~I. H. Friis~, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.
 32) ~N. Gram~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
 33) ~P. Raun~, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.
 34) ~N. I. Clausen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
 35) ~L. Poulsen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.
 36) ~N. L. Nygaard~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
 37) ~H. Boisen~, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
 38) ~P. I. Lund~, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
 39) ~H. Nielsen~, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.
 40) ~M. Gundersen~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.
 41) ~M. N. Møller~, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.
 42) ~I. Poulsen~, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.[1]

  [1] Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er
  bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved
  Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til
  Sommer kunde holde det bedre ud. -- En Snedker I. C. Jensen fra
  Hygom, som i nogle Uger besøgte Høiskolen, have vi ikke anført, da
  baade hans Profession og den lange Afstand forbød ham at vedblive
  sine Vandringer hertil.

Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan
altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket
skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem
i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser,
endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig
efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette
Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:

For øverste Afdeling:

 Fædrelandshistorie                       2 Timer.
 Verdenshistorie                          2   "
 Dansk Læsning                            2   "
 Danske Udarbeidelser -- Løverdag Eftermiddag
 Sproglære                                2   "
 Tydsk                                    2   "
 Mathematik (Stereometri og Arithmetik)   2   "
 Chemi                                    6   "
 Geografi og Jordbundslære                4   "
 Theoretisk Landvæsen                     8   "
 Landmaaler-Tegning                       2   "
 Sang                                     2   "
 Gymnastik                                6   "

For den nederste Afdeling:

 Fædrelandshistorie                       2 Timer.
 Verdenshistorie                          2   "
 Dansk Læsning                            2   "
 Danske Skriveøvelser                     3   "
 Sproglære                                2   "
 Tydsk                                    2   "
 Geometri                                 2   "
 Regning                                  1   "
 Chemi                                    6   "
 Geografi og Jordbundslære                4   "
 Theoretisk Landvæsen                     8   "
 Sang                                     2   "
 Gymnastik                                6   "

Idet vi nu skulle meddele Læserne vore Betragtninger i Anledning af
indeværende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den
Bemærkning, at vi maae i høi Grad være tilfredse med Elevernes Lyst,
Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville iøvrigt, som ovenfor
sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de
Spørgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevæger det store
Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de
tidligere gjorte Forsøg og Erfaringer her paa Høiskolen.

1. ~Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de
mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og
videbegjærligere Naturer~. Det er ikke allene den eneste Maade for
Lærerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har
nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af største
Vigtighed, at de aandelig Stærkere, til hvad Stand de end høre, faae
den ~rette~ Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an,
hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først
ind paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter. Men
Skole-Erfaringen lærer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt
tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages
Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede ad en altfor langsom
Underviisning, hvoraf Følgen hos os, hvor Oplysningen er den eneste
Fordeel af Skolegangen, nødvendigen maatte blive, at de snart gik
bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og det er
endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente hermed.
Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at faae
lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa vilde
de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse, som
dagligt Samliv med de mere Begavede udøver. Man kan være temmelig
sikker paa, at saa længe den mindre Begavede vedbliver at besøge en
saadan Læreanstalt, der egentlig er anlagt for høiere Aandskræfter
end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfængelighed
end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Følelsen af den
underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor
Erfaring her paa Høiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller
gammel, bestyrker denne Mening. Vi have al Grund til at tvivle paa,
at det vilde staae i Lærernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen
Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som
skeet er (hvor ringe det endog kan være), dersom ikke de opvaktere
Kammerater havde været deres Omgang. Og noget Liv og Vækkelse i
Sjæleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde
paa en saadan Anstalt.

2. Et andet Grund-Princip her er: ~ingen Tilgangs- eller
Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med
Examinationer som muligt~. Da man endnu i Almindelighed staaer i den
Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade
os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemærke
udtrykkeligen, at Talen her kun er om ~vor~ Læreanstalt, og at vi
ikke indlade os paa Raisonnement om andre Læreanstalter, der have
andre Formaal.

Hvad ~Tilgangs-Examen~ angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den
her paa Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab
om, hvilke positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte
Elev besidder. Men om vi nu erfarede dette, endog med langt
større Sikkerhed end det i Virkeligheden er muligt, saa blev
Eleverne derved jo hverken duligere eller uduligere til at
profitere af Underviisningen, og da vi dog ikke kunde forandre
Underviisningsplanen efter de forskjellige Elevers forskjellige
Kundskaber, saa vilde Følgen kun blive, at vi kunde afvise Nogle som
umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse
af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske tilfulde bedømme uden
han selv efterat have prøvet det. Vi antage, at de, som komme til
Høiskolen, nogenlunde godt kunne læse, skrive og regne. Kan de mere,
saa er det godt; men kan de ikke engang dette, saa bliver det deres
egen Sag at skaffe sig den fornødne Færdighed heri (thi Høiskolen
indlader sig ikke paa at bibringe den saakaldte Børnelærdom), eller
at bære Savnet deraf. Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke
indtruffet her, og vil vel heller ikke let indtræffe, da Enhver, som
vil optages som Elev, maa melde sig hos Forstanderen, som da gjør
opmærksom paa denne Forudsætning. Ved en mundtlig Samtale, der mere
har Conversationens end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa
langt bedre udforske, hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i
Underviisningen eller ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen,
eller rettere, det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han
har nogen virkelig Lyst og Trang til aandelig Oplysning. En
Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke være Eleverne til nogen Gavn.
Derimod have mange af dem erklæret, at hvis de først skulde have
været examinerede, vilde Undseelse for at forraade deres Uvidenhed
have afholdt dem fra Høiskolen, og det mange af dem, der have meest
Hoved og meest Glæde af Underviisningen.

~Afgangs-Examen~ have vi heller ikke. Det Vigtigste ved
Underviisningen paa vor Høiskole er ikke de positive Kundskaber og
Færdigheder, som vi søge at bibringe Eleverne, men snarere det hele
aandelige Liv, som bliver vakt og næret hos dem, saa at deres
Forstand bliver skarpere, deres Dømmekraft modnere, deres Hjerte
aabnere og ædlere, at der vækkes hos dem Sands for Orden, Skjønhed og
et smagfuldt Liv, at Lyst til Beskjæftigelse kan træde istedetfor den
sædvanlige Dorskhedsvane, at deres Sind og derved deres Væsen kan
blive frimodigere, deres Følelse for Kammeratskab og Fædreland blive
vakt, næret og styrket. Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved
en offentlig Examen. Men hvis det virkelig er tilstede, vil det efter
deres Ophold paa Høiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opførsel,
og erfares Intet deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de
ved en Afgangsexamen fra Høiskolen havde formaaet at aflægge et Slags
Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig
Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er
umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor
begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde
Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold
gjør offentlige Examiner nødvendige, naar nemlig en vis Bestilning
kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte
Kundskaber og Færdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have
Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der læres paa Høiskolen,
saa er den allersikkreste Maade at overbevise sig herom den, at man
personlig tager Plads i Læresalen, hvilken altid staaer aaben for
enhver anstændig Person. -- Netop fordi det er Høiskolens Plan, ikke
at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser
og Meninger, som mere vi høiere Staaende end de selv ønske at de
maatte være opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor
egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornøieligt, netop
derfor ansee vi det for dobbelt nødvendigt, at vi afholde os fra
ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen
Tiltrækningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare,
hvad ~Folket~ i Virkeligheden ønsker og behøver af aandelig
Oplysning?

Hvad endelig ~den daglige Examination i Timerne~ angaaer, da finder
denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens
Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den
Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt
som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare
kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en
Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersøgelse,
hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver især, have forstaaet og
opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er Øvelser og
Færdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter
og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik,
Regning, Tegning, Landmaaling, Læse-, Skrive- og Taleøvelser o. s.
v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil
kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som
Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske,
naturvidenskabelige, landøkonomiske Foredrag bruges Examination kun
undtagelsesviis, naar der er nogen særdeles Grund dertil.

3. ~Underviisningen i Naturvidenskaberne~. Den Overbeviisning, at
Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter bør optages
med iblandt Læregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig,
at vi ikke behøve at føre noget Forsvar for, at vi have indrømmet dem
en betydelig Plads paa Rødding Høiskole. Spørgsmaalet er, hvis vi
ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da
hele denne Underviisning har været overladt til _Dr._ Poulsen, som,
saavidt vore Finantsers ængstelige Tilstand tillod det, har havt
temmelig fri Raadighed til at følge sine Anskuelser baade med Hensyn
til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de nødvendigste
Indretninger og Anlæg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne,
hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele
vi herved vore Læsere.

»Den fuldstændige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for
Naturvidenskaberne, som først ved Udpakningen og Ordningen af mine
egne Samlinger kunde hæves, anviste ~Botaniken~ den første Plads i
den naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det
botaniske Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne
Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe
Iagttagelsen, og med Hensyn til Landmandens særegne Tarv at gjøre ham
bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres geographiske
Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa fattelig som
mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der toges ved
Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige og til de
indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne bekjendte, deels
ved speciel at tage dem i Betragtning under Udviklingen af de
vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de ugentlige Udflugter
i Omegnen. Paa disse fremhævedes isærdeleshed de forskjellige
Localiteters Characteer-Planter -- Hedernes, Mosernes, Engenes og
Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes Characteerplanter, de
dyrkede Steders Ukrudsplanter, Klitvegetationen o. s. v.

Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de
Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev
dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og
Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.

I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas
Geographi, hvorom senere skal tilføies nogle Bemærkninger, og den
mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden Apparater.

I Vinterhalvaaret begyndtes Rækken af de naturvidenskabelige Foredrag
med ~Læren om de vægtløse Stoffer~. Varmelæren blev paa Grund af dens
rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udførlig
afhandlet, Læren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt
de forklare almindelige Naturphænomener og store Anvendelser i
Livet. Derpaa fulgte ~Chemien~, hvis elementaire Deel, ligesom
Impoderabilierne, oplystes ved en Mængde Forsøg, der ere uundgaaelig
nødvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne
anstilles i rig Fylde uden betydelige pekuniære Offere. Ved
Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie
og Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af
Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store
Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved
deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for
Tilhørerne, hvorefter først vor Jordbundslære, som udvikledes under
Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel
af Chemien afhandles især de Stoffer, som oplyse Plante- og
Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie.
Til næste Sommer vil hertil slutte sig Gjødningslæren og
Plantenæringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved
Chemien.

Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa ~Geographien~
overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et
nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ældre Elever ønskede at
deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske
Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie før Menneskets
Optræden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af
geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens
senere Forandringer og Planternes, især de europæiske Culturplanters
geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrændsning,
afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isærdeleshed
Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske
Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske
Forhold. Danmarks Jordbundslære blev, paa Grund af dens Vigtighed for
vore Landmænd, omstændelig udviklet. I den politiske Geographie
fremhæves især de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og
Industrie. Saavidt muligt anskueliggjøres Underviisningen ved
Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og
Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget
vækkes.

Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere ~Samlinger~
uundgaaelig nødvendige; jo mere Underviisningen kan understøttes ved
Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes
Opfatningen og forhøies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede før
det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rødding, været mig
magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet
hjemsendtes en meget fuldstændig Axsamling og en Frøesamling af de
europæiske Kulturplanter, som har en særegen Værd derved, at den for
største Delen hidrører fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det
syntes mig ønskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og
i Sommerens Løb blev derfor Indhegningen og Anlæget af en lille
~Forsøgsmark~ paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et
anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og
Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede
blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstændig uberørte af
Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae
Partier. Foruden denne Forsøgsmark udførtes i forrige Sommer en Deel
Træeplantninger og en lille ~Træeskole~ anlagdes, som har til Hensigt
at bibringe Nordslesvigerne Smag for Træeplantning og Øvelse i
Frugttræernes Forædling. Et passende Sted blev udseet til Anlæget af
en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne
vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjøkkenhaven, som var aldeles
forsømt, blev omlagt og udvidet.

Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske
Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte
Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur.
Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstændige Markfred her i
Egnen, vælges saa nær ved Bygningen som mueligt, men derved kunde
rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge
meget lavt. Til at understøtte Underviisningen i Physik, Chemie og
Naturhistorie, blev et lille ~Laboratorium~ indrettet i Efteraaret og
et lille tilstødende Værelse bestemtes til Opbevaringssted for de
~naturhistoriske Samlinger~. Af saadanne er allerede i forrige Aar et
fædrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter
anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med særdeles Hensyn
til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Høiskolen, blive indrettet
for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den
physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt
Bidrag fra Selskabet til Naturlærens Udbredelse og en Deel Apparater
fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og
Maskiner vilde være i høi Grad ønskelig og vil maaskee efterhaanden
ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.

Med Hensyn til den naturvidenskabelige Underviisning i Almindelighed
maae bemærkes, at jeg ingenlunde, selv i min dristigste Forventning
om Bondestandens Modtagelighed for Naturvidenskaberne, i Begyndelsen
turde vove at give mine Foredrag den Udstrækning, som de efterhaanden
have faaet og som den stigende Videbegjærlighed og udholdende Iver
hos Eleverne ansporede mig til at give dem. Elevernes Interesse for
disse viste sig ingenlunde allene der, hvor Naturvidenskaberne oplyse
deres specielle Fag eller hvor Hensyn til Nytten for Livet var
fremherskende, men ligesaavel der, hvor kun den aandelige
Videbegjærlighed kunde søge Næring. Naturligviis kunde ikke alle med
lige Lethed følge disse Foredrag, men at de i Almindelighed blev
rigtigt opfattede og forstaaede, fik jeg uden egentlig Examination
Kundskab om, deels ved engang for alle at tillade Afbrydelse i
Foredraget ved Spørgsmaal, som ikke sjelden benyttes, deels derved at
Eleverne henvendte sig til mig om Aftenen for at faae Oplysning om
det, der ikke var bleven dem fuldkommen klart. Men uagtet Interessen
for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens Øiemed, viste
sig større end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen
bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Høiskole som denne, i
Almindelighed igjennem Anvendelsen bør vække og vedligeholde
Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man,
saavidt mueligt, bør hente Exemplerne fra den Kreds af Phænomener,
som er Landmanden bekjendt.

Den fuldstændige Mangel paa passende Lærebøger nødte mig til, paa
Elevernes indstændige Opfordring, at dictere Hefter, hvilket vel er
meget tidsspildende, men dog ogsaa giver Leilighed til udførligere at
udvikle og opklare mange Punkter.

Den i høi Grad opmuntrende Opmærksomhed og stærkt udtalte Glæde, som
de unge Mennesker af Bondestanden have viist ved ethvert Lys, som
Naturvidenskaberne i saa rigt Maal ere i Stand til at udbrede over
deres Fag; den Iver hvormed de søge Hjelpemidler til senere at
fortsætte og udvide Kundskaben til dem, afgiver det bedste praktiske
Beviis for, hvor meget Underviisningen i Naturvidenskab her er paa
sin Plads. Den bør aldrig mangle ved en Bondehøiskole eller en
Agerdyrkningsskole, selv hvis man ved disse blot tænker sig
Agerbruget som den eneste Gjenstand for deres Virksomhed.«

4. ~Underviisningen i Modersmaalet~ maae vi ogsaa særskilt omtale
med nogle Ord, da vi ansee den for at være ligesaa vigtig som den af
Mange er forsømt og misforstaaet. Man synes ikke at indsee, at der i
Grunden slet ikke kan være Tale om Oplysning, i det mindste ikke hos
Folket, uden igjennem Modersmaalet. Om vi end kjende noget til et
andet Sprog, saa er Modersmaalet dog ikke allene det eneste, vi
rigtig forstaae, saaledes at vi begribe og føle Betydningen af
ethvert Ord; men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og
være enige med dem, der ere vore Landsmænd og have samme aandelige
Natur som vi: kun af dem kunne vi erholde Noget, som kan blive vort
Eget, som i aandelig Forstand kan blive til Kjød og Blod i os. Det er
altsaa ikke allene det eneste Sprog, hvori vi rigtigt kunne udtrykke,
hvad der lever og bevæger sig i os, Tanker eller Følelser, men ogsaa
det eneste, der kan skaffe os vor rette aandelige Næring.
Underviisningen i Modersmaalet maa derfor baade lære os at tale, læse
og skrive rigtigt. Men sædvanlig beskjeftiger man sig formeget med
det sidste, for lidet, med Læsning og slet ikke med Talen. Det er som
om man ansaae det for ligegyldigt, hvor daarligt man kom fra at tale
eller læse, naar kun Det, man satte paa Papiret, tog sig godt ud.
Dette gjør man nu vel næppe; men man beroliger sig rimeligviis ved
den Forestilling, at ethvert Menneske kan tale, og at Enhver, som har
»lært at læse«, kan læse. Men denne Forestilling er falsk, hvis man
ved at tale mener: at udtrykke sig tydeligt og bestemt, og ved at
læse mener: ikke blot med Øinene at overfare eller med Munden
fremsige de Ord, som staae i Bogen, men tillige baade selv forstaae
Ordenes Mening (forsaavidt Indholdet ikke overstiger vore aandelige
Kræfter) og oplæse dem saaledes, at det bliver let for Tilhørerne at
fatte den. Naar man undtager dem, der have faaet en videnskabelig
Dannelse eller som høre til de meget dannede Kredse, saa findes en
saadan Færdighed kun enkeltviis hos den borgerlige Stand i Stæderne
og sjelden; i Bondestanden paa Landet næsten aldrig. Vi kunne tale af
Erfaring; thi i Rødding Høiskole ere Elever fra mange Egne og flere
af dem ere af Naturen gode Hoveder, ja nogle endog vante til Læsning,
og dog have vi ikke havt et eneste Exempel paa, at de i Ordets
ovenfor angivne Betydning kunne læse eller tale. Naar de skulle læse
op af en Bog, falder det dem slet ikke ind, at de have Lov til at
udtale Ordene saaledes som de ere vante til at udtale dem ved
mundtlig Samtale (vi mene naturligviis ikke deres særegne
provinsielle Dialect; thi den veed Bonden saavel i Slesvig som
andensteds i Danmark godt at moderere, naar han taler med dannede
Folk) de troe, at Ordene skulle udtales nøiagtigt efter Bogstaverne,
og dette tager deres Opmærksomhed saa meget i Beslag, at de ikke
tænke paa Meningen, naar Sætningerne ikke ere særdeles korte eller
simple. De miste saaledes mere eller mindre det Udbytte, Læsningen
skulde give dem. Og idet de ikke ere i Vane med altid at følge
Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke læse med den rette
Betoning, d. v. s. fremhæve de Ord eller Stavelser, som skal
fremhæves, for at hele Sætningens Betydning kan komme klart for
Dagen. Tilhørerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.

Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle
Læsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels
fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det
besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lære voksne
Mennesker at læse, som efter deres Tanker burde anvendes til
Skriveøvelser; men Tid efter anden begynde de at føle, at de ved at
øve sig i at læse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til
Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde være lukket for dem og som
dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs
Næring. Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det
er baade for dem selv og Andre, at kunne læse rigtig i Bog og læse
godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lære det. Ja
de Klogere begynde endog at erkjende, at det første nødvendige
Skridt, for at de kunne lære at føre en god Stil, er Øvelse i at læse
velskrevne Bøger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt,
at de ikke straks, naar de komme paa Høiskolen, sættes til at
udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfængeligbed
sædvanlig bringe dem til at hige efter. Erfaringen her lærer, at
»Flors Haandbog i den Danske Litteratur« ingenlunde er dem for høi,
naar man kun, som man bør, tillige benytter Bogens Indhold som Stof
til alle Slags Betragtninger og Oplysninger. Saaledes at anvende
~Læsetimerne i Modersmaalet~ til at øve dem i og vænne dem til, Intet
at læse uden at ville forstaae Meningen deraf, og i at læse det
saaledes op, at denne Mening ogsaa bliver let at forstaae for
Tilhørerne, og endelig til at dvæle ved Indholdet selv, som de dog,
da Stykkerne aldrig høre til det blot videnskabelige Fag, med nogen
Hjelp maae kunne fatte, er unægtelig langt gavnligere og
interessantere, end blot at lære dem, hvad der er Subject, Prædicat
og Object, om Ordet er et Substantiv eller Adjectiv o. s. v.,
hvilket, om end ikke ganske unyttigt, i det mindste ikke for Alle kan
være til synderlig Gavn eller Morskab.

Med Øvelserne i at ~tale~ er det hidtil gaaet langsomt, ikke fordi
vi ansee det for mindre vigtigt, men fordi Tiden ikke har villet
strække til og fordi der i denne Henseende allerede udrettes meget,
hvor de daglig høre gode frie Foredrag af deres Lærere og hvor
mundtlig Samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange
forskjellige, for dem selv vigtige og interessante, Gjenstande idelig
finder Sted.

Angaaende ~Skrive-Øvelserne~ have vi, foruden hvad der ovenfor er
bemærket, intet Særdeles at tilføie, da vi omtrent følge samme
Methode, som de fleste andre Steder er brugelig.

5. En Ting, hvori Rødding-Høiskole ogsaa er forskjellig fra de
sædvanlige Læreanstalter er, ~at der ikke er fastsat nogen bestemt
Tid for Elevernes Ophold paa samme~. Dette medfører vistnok
adskillige Ulemper, hvoriblandt de økonomiske dog maaskee ere de
største. Men deels stod det ikke i vor Magt at indrette det
anderledes, i det mindste i Begyndelsen, da Indretningen var
fuldkommen ny og ubekjendt, Forventningerne selv hos vore Venner kun
ubetydelige og vore Modstanderes Anstrængelser for at holde Elever
borte meget heldige, deels staae vi endnu i den Formening, at
Eleverne baade i aandelig og moralsk Henseende have bedst af, ikke at
være tvungne til at være her længere end de have Lyst til. Den
oprindelige Plan er anlagt paa to Aar, saaledes at i den Tid Det
kunde blive tilendebragt, som vi havde meent at ville foredrage,
fordeelt paa fire Halvaar, hvori dog hvert Cursus skulde udgjøre
noget Selvstændigt for sig. Men Erfaringen har lært, at paa saa lang
Tid har Ingen villet binde sig, og at Eleverne hidtil kun have
indmeldt sig for et halvt Aar, ligesom det især er Vinteren, de ville
benytte hertil. Af de 20-22, som den første Vinter besøgte Høiskolen,
gik de 12 bort om Foraaret; men de 10 havde dog faaet saa megen Lyst
til at fortsætte den begyndte Uddannelse, at de bleve Sommeren over,
og disse ere samtlige forblevne her i Vinter, rigtignok med den
Bestemmelse, til Foraaret at drage herfra. Om dette nu virkelig vil
skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der
ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først
kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Skjøndt det har staaet
Enhver frit for at forlade Høiskolen i Halvaarets Løb, naar han
lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som
ønskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre
af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds
Skyld eller fordi de, som Haandværkere, ikke længer kunde være borte
fra Hjemmet.

Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte
Skoletid, tør vi ikke forudsige. Det var jo let at gjøre til fast
Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et
halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen
fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis
Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det
sidste, saa gribe vi nødig til dette Middel, før Høiskolens
financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til
Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hører
hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at
modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen
angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette
maanedsviis Ophold paa Høiskolen, da de unge Mennesker ofte have
overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde
Tilladelse til Opholdet paa Høiskolen, fordi Forældrene ikke kunne,
eller troe ikke at kunne undvære deres Sønner paa denne Aarstid fra
Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde være
unaturligt eller uønskeligt, at Sommeren for flere af de unge
Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, især
Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Høiskolen, ligesom det
allene er Menneskekjærlighed og Patriotisme der har grundlagt den,
saa kunne vi ikke ønske nogen anden Bevæggrund for Elevernes Ophold
paa Høiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der
præsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her,
saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle
Stykker ei lade sig forklare.

Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan
tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, især for Landmanden, maatte have
noget særdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er
ikke Tilfældet. Uagtet vor Høiskole er et ligesaa fuldstændigt og
lærerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet
(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de
egentlige Landvæsensgjenstande have vi særskilt indsendt en Beretning
til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke denne Deel
af Underviisningen, som vore Elever sætte mest Priis paa. Grunden er
vel den, at de ikke høre til Tjenesteklassen og ville ikke oplæres
til at være Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der tænke
paa at komme til at drive Landvæsenet i det Store, men ere i
Almindelighed velhavende Gaardmandssønner, der troe at besidde
tilstrækkelig Forstand paa og Øvelse i det praktiske Landvæsen, og at
de i al Fald, naar de først her ere blevne aandelig vakte og dannede,
nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt
i denne Mening, som er temmelig rodfæstet baade hos Unge og Gamle,
saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen
overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Høiskolen ligesaa fuldt blive
besøgt om Sommeren som om Vinteren.

6. Med Hensyn til ~Vedligeholdelsen af Orden og Sædelighed er
det for en Deel overladt til Eleverne selv at sørge derfor~. I
Underviisningstimerne, naar Læreren er tilstede, falder Sagen saa at
sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker
sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af største
Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at
arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres
Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa
liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjøndt Høiskolen hverken
har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres
Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den
formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan
blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse
Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for
Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke
Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lærere, der i ingen
Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte
denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjøre den
Opposition, der hos Undergivne saa ofte næsten af sig selv viser sig
imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen
Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at
forfatte de Love, som de ansaae for nødvendige og tilstrækkelige til
at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre
enhver af Elevhusets Beboere den fornødne Ro og Fred til at kunne
arbeide paa sit Værelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af
nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og
derpaa i dennes og Inspectors Overværelse debatteret og vedtaget i en
Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det
maa interessere Enhver, som vil vide nøiere Beskeed med Anstaltens
Væsen, at kjende dem. (See Bilaget.)

Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at sørge
for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af
Elevhuset ere forpligtede til øieblikkelig Lydighed ei allene imod
Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af
disse skulde see sig foranlediget til at gjøre Brug af sin naturlige
Politimyndighed. Men dette Tilfælde er hidindtil ikke indtruffet. Det
er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne
Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres
Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem
dem. Om den Omstændighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil
gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har
bidraget noget hertil, tør vi, skjøndt tilbøielige til at troe det,
vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre
Omstændigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for,
at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men
at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og
Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte
befrygtes i saa Henseende at være nødvendigen knyttede til deres
Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar
Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Særegent, som mere
nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi
vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere
komne til Høiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de ædleste
Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra
saa forskjellige Egne og baade i aandelige og moralske Anlæg saa
forskjellige at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har sendt os
fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere i det
Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller ikke
udviklede til det Onde. Iøvrigt er det ganske interessant at lægge
Mærke til, hvorledes de have følt Uleilighederne ved deres
constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor
vanskeligt det falder dem baade at føre Scepteret og at underkaste
sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have
ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det været et Ønske, at
Magten blev afgivet i Forstanderens Hænder. Men denne, som baade
fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende
communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant
Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne
Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette
moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i
Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres
Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne. Resultatet er nu
blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde
sig for Øieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med
den største Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa
gjøre de det dog i alle vigtigere Punkter.

~Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid~, d. v. s. den Tid de ikke
ere i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved
Kl. 8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den
følgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlæst hvad i Timerne
er foredraget, eller og læst i Moerskabsbøger (Høiskolens Bibliothek
er ikke just daarligt, men kunde godt trænge til Hjælp), gjort
hinanden Besøg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til
Kl. 10 forblive Lamperne tændte i Spisesalen; det staaer da til dem
selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for
at øve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende
Maade, eller for at læse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere
meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse
Dage er en Skydebane bleven færdig, ved hvilke Øvelser der
naturligviis vil blive sørget for den fornødne Forsigtighed. Hver
anden Søndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i
Vinter Forstanderen forelæst dem en Prædiken, hvortil Sangforeningen
har sunget Psalmerne. Om Søndag Aften har han forelæst dem af
Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de
sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse«
til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid
glade og fornøiede.



Bilag.

Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole.


Foreningens Formaal.

§ 1. Foreningens Hovedformaal er: at vække og vedligeholde en god
Aand og en sømmelig og anstændig Tone hos Eleverne.


Foreningens Organisation.

§ 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en
Kasserer. Alle disse Embedsmænd vælges med Stemmefleerhed paa
Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to
Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.

§ 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid
at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjøre,
i det mindste foreløbig indtil en Generalforsamling kan afsige en
endelig Dom, alle Medlemmernes Mellemværender, være sig Tvivl eller
Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne paa
Generalforsamlingerne.

§ 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver
Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedføie den derfor lovbestemte
Pengebøde. Indrømmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed,
saa bemærkes dette strax i Protokollen; nægter han derimod, bringes
Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til
enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.

§ 5. Kassereren indkræver ved Enden af hver Maaned de i sammes Løb
forfaldne Pengebøder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til
enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling
skal Kassereren være istand til og paa Forlangende forpligtet til at
aflægge Regnskab for Kassens Behold.

§ 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse
til samtlige Medlemmers Bedste.

§ 7. Generalforsamlingen, der har den høieste Magt, kan og bør
afsætte Formanden, naar han overbevises om at have været partisk,
eller meget forsømmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar
han nægter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse;
og Kassereren, naar han har været uredelig.


Almindelige Lovbestemmelser.

§ 8. Da Høiskolens Elever maa ønske at befordre Modersmaalets
Forædling og Værdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som
udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent
og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lærerne tale det.

§ 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens
Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til
denne Hensigt paabyder, skal bøde 1 ß Cour. Protesterer Vedkommende
og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedømmes og
afgjøres Sagen paa næste Generalforsamling.

§ 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset
bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske
ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue særskilt. Fra
Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa
sit Værelse more sig som han vil indenfor Anstændighedens Grændser.
Dog bør Gangen blive fri for Støi og Uorden. Efter Kl. 10 indtræde
Roligheden igjen.

Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Støi og Larm, finder
sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos
Secretairen. Pengebøder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 ß
Cour.

§ 11. For at opretholde Orden og gode Sæder ved de fælles Maaltider,
har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i
Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige
Forsamlingsværelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.

§ 12. For at banlyse al uanstændig og forargelig Banden og Sværgen
fra vor Kreds, fastsættes en Pengebøde af ½ ß Cour. for enhver Ed,
udtalt i Spøg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.

§ 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes:
at den som slaaer første Slag, erlægger en Bøde af 4 ß. Gjenslaget er
frit.

§ 14. For at have brugt ærekrænkende Skjeldsord bødes 1 ß Cour. for
hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for
ærekrænkende eller ikke.

§ 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod
ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at være uskyldig, og Anklageren
ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal
Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebøde. Dog
fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og
Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlægge den omtalte Bøde
ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.

Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Høiskolens Elever.

                                    M. Brorsen,
                                    f. T. Formand.
    I November 1845.



[Illustration: Folke-Høiskolen i Rødding.]

 No.  1    Spisesal i Elevhuset
  ,   2-7  Stuer à 2 Elever
  ,   8-9    ,   , 4   ,
  ,  10-11 Inspector
  ,  12    Tjeneren
  ,  13-14 Stuer à 2 Elever
  ,  15    Gang
  ,  16    Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer à 2 El.
  ,  17    Brænde og Tørv

  ,  18 {  Sviin
  ,  19 {  Høns
  ,  20 {  1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne

  ,  21 {  Køer
  ,  22 {  Heste
  ,  23 {  Selekammer
  ,  24 {  Karlekammer

  ,  25 {  Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft
  ,  26 {  Spisekammer
  ,  27 {  Kjøkken
  ,  28 {  Melkestue
  ,  29 {  Gang
  ,  30 {  Folkestue
  ,  31 {  Bryggers
  ,  32 {  Pigekammer
  ,  33 {  Huusholdersken

  ,  34    Museum
  ,  35    Laboratorium
  ,  39 og 42 Læsestuer
  ,  41    Gang
  ,  36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen
  ,  40    Trappe til Loftet, hvor 2 Vær. til en Lærer og et Par andre do.
  ,  45-46 2 Værelser for en Lærer
  ,  47    Redskaber
  ,  48-50 Lo og Lader
  ,  51    Vognport
  ,  52    Intenderet Gymnastikhuus og a.T..
  ,  53    Urtekjelder
  ,  54    Bagerhuus.





*** End of this LibraryBlog Digital Book "Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding" ***

Copyright 2023 LibraryBlog. All rights reserved.